Hvad må hunde få at spise? Se listen her!

Vi elsker jo alle at forkæle vores hunde, men der er bare visse ting som hunde ikke kan tåle. I værste tilfælde kan det ende med, at du bliver nødsaget til at få din hund aflivet. Så læs gerne hele artiklen for at sikre dig, at der ikke er nogle ting du overser. Der er…

By.

min read

Hvad må hunde spise

Hvad må hunde spise

Vi elsker jo alle at forkæle vores hunde, men der er bare visse ting som hunde ikke kan tåle.

I værste tilfælde kan det ende med, at du bliver nødsaget til at få din hund aflivet.

Så læs gerne hele artiklen for at sikre dig, at der ikke er nogle ting du overser. Der er nemlig alligevel en del, som man ikke skal fodre sin hund med.

Husk, der er forskel på, om det er en af verdens største hunde du har, eller om det er en lille Chihuahua, som du giver en godbid.

Hvad må hunde få at spise?

“Menneskemad” er generelt ikke en særlig god ide at give sin hund.

Dette gælder mad, som man kan komme til at tabe, under tilberedning af aftensmaden, eller hvis din hund tigger ved bordet og får lidt fra din tallerken.

Eller endnu værre; slik eller andre snacks som står på sofabordet.

Men selvom jeg nu selv er ret slem til at give min hund lidt en gang i mellem, så er der specifikke ting jeg undgår at give.

Hunde og Chokolade – Noget af det værste en hund kan spise!

Hunde og Chokolade er en mega dårlig kombi!

Må min hund få chokolade?

NEJ! Du må aldrig nogensinde, under ingen omstændigheder give din hund et stykke chokolade.

Skulle du stå i den situation at “min hund har spist chokolade”, så skal du afsted til nærmeste dyrlæge eller dyrehospital.

Du skal have din hund til at kaste det op igen hurtigst muligt. Specielt hvis det er mørk chokolade, da det er langt mere giftigt end lys chokolade.

Hvorfor kan hunde ikke tåle chokolade?

Chokolade er, for os mennesker, på ingen måde giftigt… Medmindre du spiser flere kilo på én gang.. Men sådan er det med stort set alt mad i ekstreme mængder.

Chokolade indeholder et stof, som hedder teobromin. Teobromin stimulerer nervesystemet i både hunde og mennesker.

Men hunde er langt mere følsomme overfor teobromin end vi mennesker er.

Hunde er ikke i stand til at nedbryde teobromin lige så hurtigt som vi mennesker, hvormed det kan ende med at forgifte hunden.

Chokolade forgiftning kan føre til følgende symptomer: Opkast, hyperaktivitet, ufrivillig urinering, svimmelhed og slinger i gangen.

I værste tilfælde, kan din hund få forhøjet temperatur, få kramper i hele kroppen, gå i koma og i sidste ende dø.

Må min hund få kød?

Hunde må gerne få forskellige slags kød, dog helst i mindre mængder

Umiddelbart ja, men i små mængder.

Normalt er langt de fleste hunde vant til at spise tørkost, og hvis en hund lige pludseligt begynder at få menneskemad, så vil det kunne give dårlig mave.

Er du virkelig uheldig, kkan det ende med uheld i huset, i stedet for på græsplænen.

Hvilke typer kød må min hund få?

Langt det meste kød kan spises af din hund, dog er noget kød bedre end andet.

Og husk nu, din hund skal helst have tørkost eller vådfoder lavet til hunde.

Må hunde få Svinekød?Ja, det må de gerne få. Dog i små mængder, da din hunds mave ikke er vant til at spise kød.
Må hunde få Oksekød?Ja, men hold dig til små mængder, da din hund helst skal have sin almindelige mad.
Må hunde få Hakket Oksekød?Ja, det må dog ikke være råt! Hakket oksekød kan indeholde e-coli og andre bakterier, som kan gøre din hund meget syg.
Må hunde få Kylling?Kylling er nok noget af det bedste kød en hund kan få. Men ikke for meget. Kogt kyllingebryst er rigtig godt til hundetræning.
Må hunde få Lam?Ligesom kylling, er det rigtig godt. Det kan dog være dyrt. Der er mange sunde vitaminer og mineraler i lammekød, som er godt for hunde.
Må hunde få Tun?Ja, din hund må gerne få tun. Du skal dog være opmærksom på, at Tun selv spiser mange forskellige slags fisk, som indeholder tungmetaller. Derfor anbefales det, at man holder lidt igen med at give sin hund for meget.
Må hunde få Laks?Ja, laks er, ligesom for mennesker, rigtig sundt for hunde at spise. Det hjælper på, at holde pelsen flot og indeholder Omega-3 og andre sunde former for fedtsyrer. Undgå dog at give din hund røget laks, da det kan give dårlig mave og opkast.
Må hunde få Rejer?Ja, dog helst i mindre mængder, da nogle hunde har det med at få dårlig mave af dem, hvis de får for meget.
Må hunde få Æg?Ja, æg er sunde for hunde. Husk dog, at det helst skal være hårdkogte æg, da nogle hunde kan få det dårligt at rå æg. Enkelte hunde kan også være allergisk overfor æg, så hold øje med din hund første gang du giver dem et æg.
Må hunde få Makrel i Tomat?Ja, men kun i små mængder. Tomater indeholder nemlig et stof, som hedder solanin. Dette kan være giftigt for hunde.
Må hunde få leverpostej?Både og, for der kan være nogle ingredienser i leverpostej, som din hund kan være allergisk overfor. Hvis din hund i forvejen har allergier, så lad være. Har den ikke, så er det ikke noget problem. Leverpostej er for mange rigtig godt til at snyde din hund til at sluge piller!

Hvilket slags kødben må min hund få?

Herunde kan du se hvilke typer kødben hunde må få:

Må hunde få Kyllinge BenNej, generelt kan ben fra fjerkræ splintre og ødelægge din hunds indvolde.
Må hunde få Kogte BenNej, de bliver porøse af at blive kogt, og kan splintre ligesom kyllinge ben.
Må hunde få Svine BenNej, de kan splintre ligesom kogte ben og andet fjerkræ.
Må hunde få Rådyr BenNej, de indeholder stoffer, som kan give din hund forstoppelse og kan de splintre ligesom svine ben og fjerkræ.
Må hunde få Okse BenJa, de er nemlig kraftigere og splintrer ikke. Du kan købe dem hos din lokale slagter eller daglivarebutik.

Må hunde få mælkeprodukter?

Hunde og is er en god kombi, specielt om sommeren. Dog er det ikke alt is din hund må få!

Må hunde få is?

Ja, dog skal du være opmærksom på hvilken type is du giver din hund.

Fordi, som du har læst ovenfor, så er chokolade virkelig giftigt for hunde.

Du kan godt give din hund vaniljeis, men generelt vil jeg anbefale ikke at give din hund flødebaseret is.

Den bedste form for is du kan give din hund, ville være diverse former for vandis, om du så eventuelt laver noget selv. vil dette være at foretrække.

Eksempelvis kan man tage en vandmelon og blende det sammen med lidt vand. Frys dette ned, og så vil du have en lækker snack din hund vil elske dig for.

Hvad må hunde ellers få af mejeriprodukter?

Må hunde få Ost?Ja, men kun i meget små mængder. Det er ikke alle hunde, som kan tåle laktose. Hunde kan derfor godt være allergiske overfor ost.
Må hunde få Fløde?Ja og nej, såfremt din hund kan tåle mælkeprodukter. Fløde er meget fed og skal derfor være sjælendt og i små mængder.
Må hunde få YoghurtJa, men kun i små mængder, såfremt din hund kan tåle mælkeprodukter.
Må hunde få A38?Ja, dog skal du tjekke på kartonen, at det ikke indeholder xylitol. Dette kan være giftigt for hunde. Ligesom yoghurt, så skal dette være i små mængder.
Må hunde få Mælk?Helst ikke, ligesom alt andet på listen her, så kan din hund være allergisk overfor mejeriprodukter med laktose i.

Hvad må hunde få af frugt og grøntsager?

Der er stor forskel på hvilken type frugt og grønt hunde kan tåle. Husk at læse hele listen igennem!
Må hunde få Æbler?Ja, æbler er også sunde for hunde. Dog ikke kernerne! De indeholder cyanid, som er voldsomt giftigt!
Må hunde få Vindruer eller Rosiner?Nej, nogle hunde reagerer voldsomt på begge og kan i værste tilfælde dø af det. Man ved endnu ikke specifikt hvorfor, men nogle hunde kan reagere negativt på vindruer og rosiner. Lad være med at tage chancen.
Må hunde få Ærter?Ja, din hund må gerne få ærter. Ligesom de er sunde for os, så er de også sunde for din hund. Der er stor sandsynlighed for at der i forvejen er ærter i dit hunde foder. Dog skal du helst holde dig til friske eller frosne ærter, da ærter på dåse for det meste indeholder en lage af salt og sukker.
Må hunde få Banan?Ja, men det skal være i små mængder og ikke særlig tit. De indeholder mange gode vitaminer og er rige på fibre.
Må hunde få Vandmelon?Ja, du skal dog være opmærksom på at vandmelon indeholder frugtsukker, som, i store mængder, er usundt for din hund. Vandmelon er rigtig godt til varme somre, hvis din hund har svært ved at få nok væske.
Må hunde få Gulerødder?Ja, hunde må gerne få gulerødder, men bare ikke hver dag og ikke alt for meget. Som du nok allerede ved, indeholder gulerødder en masse forskellige vitaminer, som også din hund får stor glæde af. Ud over det, så er de også lidt hårde og dermed sunde for din hunds tænder og tandkød.
Må hunde få Kartofler?Ja, men hunde må kun få kartofler, som er tilberedt med varme, da de indeholder solanin ligesom tomater. Dette er giftigt for mange hunde, så det er vigtigt du ikke giver din hund rå kartofler. Kogte kartofler er umiddelbart det bedste.
Må hunde få Agurk?Ja, agurker består stort set kun af vand, så de er på ingen måde farlige for hunde. Økologiske agurker er helt klart det bedste, da du undgår rester af pesticider. Hunde må dog ikke få syltede agurker!
Må hunde få Jordbær?Ja, ligesom for mennesker, er jordbær en rigtig sund snack. Men sidder du en aften og får jordbær med fløde eller vanilje creme, så må du ikke give dem samme omgang. Husk, at det kun må være friske bær og ikke frosne eller syltede.
Må hunde få Ananas?Ja, men kun i små mængder på grund af det høje sukkerindhold i ananas.
Må hunde få Kokos?Ja, men det skal være i små mængder. Enkelte hunde kan få det dårligt af kokos og begynde at kaste op. Husk, at det kun må være “frugtkøddet” og ikke selve nødden din hund får. Selve nødden kan være for hård at tygge og kan dermed blive slugt i store stykker og i værste tilfælde kvæle din hund.
Må hunde få Bønner?Ja, men kun kogte bønner. Rå bønner indeholder lektin, som kan give dårlig mave, opkast og mavekramper.
Må hunde få Broccoli?Nej, broccoli indeholder isothiocyanat, som er meget giftigt for hunde. Det er ikke alle hunde der påvirkes af stoffet, men det er bedst ikke at tage chancen, da selv små mængder kan forgifte din hund.
Må hunde få Klementiner?Ja, men kun i små mængder. Som så mange andre frugter, har klementiner et højt sukkerindhold, hvilket ikke er sundt for din hund. Husk også, at klementinerne ikke må indeholde sten, da de, ligesom i æbler, indeholder cyanid, som er giftigt.
Må hunde få Løg?Nej, løg er meget giftige for hunde og kan forårsage opkast, kramper, vejrtrækningsproblemer og blodmangel. Hvis din mad indeholder løg, om det er varmebehandlet eller ej, så må din hund under ingen omstændigheder få det. Det er stoffet alicin, der kan forgifte din hund.
Må hunde få Hvidløg?Nej, ligesom løg, indeholder hvidløg også alicin og er dermed meget giftigt for din hund.
Må hunde få Blomkål?Ja, blomkål er mega sund, selv for hunde. Det anbefales, at du kun giver din hund økologisk blomkål, da pesticider stadig kan være på og i almindelig blomkål.
Må hunde få Ingefær?Ja, hunde må gerne få ingefær. Ingefær er sundt og kan hjælpe din hund i forhold til gigt, køresyge og kvalme. Din hund skal kun have et meget lille stykke på cirka 1x1cm, som kan snittes ud og blandes i tør- eller vådfoder.
Må hunde få Peberfrugt?Ja og nej, da peberfrugt indeholder solanin, som jo er giftigt. Røde peberfrugter er bedre end grønne, men helt generelt anbefales det, at man vælger noget andet at give sin hund.
Må hunde få Chili?Nej, det ville være synd at give sin hund chili. Vi mennesker kan spise flødeis, drikke mælk og andet til at fjerne den brændende følelse, hvor hunde ville slikke sig om munden og kunne ramme sin næse, som også ville brænde. Så nej, du skal ikke give din hund chili.

Må hunde få nødder?

Både og, da det kommer an på hvilken type nød det er.

Men overordnet så anbefaler vi at man ikke giver sin hund nødder.

Må hunde få Mandler?Nej, mandler er giftige for hunde og må derfor ikke indtage dem under nogen omstændigheder.
Må hunde få Valnødder?Nej, det samme er gældende her. Valnødder er giftige for hunde.
Må hunde få Macadamianødder?Nej, de er meget giftige, så sørg for at holde disse nødder langt væk fra din hund.
Må hunde få Peanuts eller Peanutbutter?Ja, som nok den eneste type nød, er peanuts ikke giftige for hunde. Om det er som en almindelig (usaltet) nød eller som peanutbutter, så er der ikke noget galt i at give din hund dette. Husk dog at peanuts indeholder mange kalorier, så giv helst ikke din hund for mange ad gangen.