Hundetegn: Alt du behøver at vide om valg og vedligeholdelse af hundetegn

Hundetegn er et af de vigtigste tilbehør, du skal investere i, når du ejer en hund. Hvis du står og skal til at anskaffe dig din første hund, så har vi en hel artikel du kan læse her: Førstegangs Hundeejere Det er ikke kun et lovkrav i Danmark, men det er også en sikkerhedsforanstaltning for…

By.

min read

Hundetegn er lovpligtigt men billigt

Hundetegn feature kennelklubben

Hundetegn er et af de vigtigste tilbehør, du skal investere i, når du ejer en hund.

Hvis du står og skal til at anskaffe dig din første hund, så har vi en hel artikel du kan læse her: Førstegangs Hundeejere

Det er ikke kun et lovkrav i Danmark, men det er også en sikkerhedsforanstaltning for både din hund og andre omkring dig.

I denne artikel vil vi gennemgå alt, hvad du behøver at vide om valg, køb og vedligeholdelse af hundetegn.

Hvorfor er hundetegn lovpligtige?

Hundetegn er vigtige af flere grunde.

Først og fremmest er det et lovkrav i mange lande, at alle hunde skal bære et identifikationstegn, når de er ude i offentligheden.

Dette er for at sikre, at hvis din hund skulle blive væk, kan den nemt spores tilbage til sin ejer.

I virkelig uheldige tilfælde hvor hunde er stukket af, har de desværre også angrebet andre hunde eller endda mennesker.

Så når politiet eller andre så for indfanget hunden, skal man kunne finde ud af hvem der ejer den, i forhold til erstatning og eventuel straffesag.

Hvis din hund ikke har hundetegn på sig imens du bevæger dig i offentligheden med din hund, kan du få en bøde på 1000 kroner af politiet.

Hundetegnet kan ses tydeligt på denne hund, dog er dette ikke et krav

Hvad skal der stå på et hundetegn?

Det er et krav at der skal stå hundeejerens navn og adresse på hundetegnet.

Dog er håndhævelsen af loven blevet lidt anderledes, så det er som udgangspunkt i orden at ejerens telefonnummer står på tegnet.

Hundeloven er nemlig lavet lang tid før mobiltelefoner var en ting, og derfor vil du tit se hundetegn som kun har hundens navn og ejerens telefonnummer på sig.

Hvad koster et hundetegn?

Hundetegn er billige og koster kun 100 kroner at få lavet.

Dette inkludere endda indgravering af tegnet med dit navn og telefonnummer, samt hundens eget navn.

Hvor kan jeg få lavet hundetegn?

Det er muligt at få lavet et hundetegn i din lokale dyrehandel, dyrlæge og nogle dyrehospitaler.

Det er også en mulighed at købe dit hundetegn online, og få det leveret hjem til dig.

Du kan købe mange forskellige og flotte slags hundetegn lige her: Gilpa.dk

Hundeloven siger følgende om Hundetegn

Den specifikke lov hedder “BEK nr 496 af 01/11/1969 Bekendtgørelse om skilte til hunde”

Kilde: Retsinformation.dk

I medfør af § 1, stk. 2, og § 12, stk. 3, i lov om hunde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, bestemmes:

§ 1. Ifølge hundeloven skal enhver hund, fra den er 4 måneder gammel, bære halsbånd forsynet med et skilt.

§ 2. Skiltet skal være fremstillet af rustfrit metal eller andet materiale af tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal være solidt fastgjort til halsbåndet.
Stk. 2. Besidderens navn og fulde adresse skal være angivet med letlæselige bogstaver, der skal være mindst 2 mm høje. Bogstaverne skal være påført skiltet ved prægning, indgravering eller på anden lige så holdbar måde.

§ 3. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.

Hvilken slags hundetegn findes der?

Der findes flere forskellige typer hundetegn på markedet.

De mest almindelige er:

  • Anhænger i metal, som hænger på hundens halsbånd
  • Navneplader, som kan sættes på halsbåndet eller anhængeren

Det er vigtigt at vælge det rigtige hundetegn til din hund, da det skal være holdbart og modstandsdygtigt overfor slid og vejr.

Metal hundetegn er ofte det mest holdbare valg, og også det som anbefales i hundeloven.

Plastik hundetegn er lette og bløde, men de kan også være mindre holdbare og er derfor en rigtig dårlig ide at bruge.

Hvordan vedligeholder man bedst et hunde skilt?

Hunde løber igennem naturen og derfor skal dit hundetegn også kunne holde til det!

For at sikre, at dit hundetegn forbliver læsbart og i god stand, er det vigtigt at vedligeholde det regelmæssigt.

Følg disse trin for at vedligeholde dit hundetegn bedst muligt:

  • Rengør regelmæssigt hundetegnet med en blød klud og mild sæbevand.
  • Tjek regelmæssigt, om teksten på hundetegnet er tydelig og læsbar. Hvis ikke, skal du overveje at få det udskiftet.
  • Kontroller, at hundetegnet er fastgjort korrekt til halsbåndet, og at det ikke er blevet løst eller beskadiget.
  • Hvis du har valgt at få implantert en microchip i din hund, skal du sørge for at opdatere dine kontaktoplysninger hos det relevante register, hvis du flytter eller skifter telefonnummer.
    • Kontakt din dyrlæge for dette, eller et lokalt dyrehospital.

Kan man få lavet hundetegn i Maxi Zoo?

Ja, det er muligt at få lavet et hundetegn i din lokale Maxi Zoo.

Du vil skulle bestille hundetegnet ved kassen og udfylde en formular i forhold til hundens navn, adresse og ejerens navn.

Du vil efterfølgende modtage det bestilte hundetegn med posten til din egen adresse eller en lokal pakkeshop.